Vi har drøftet program for den årlige tur til Randers Sportsfiskerforenings gule hus ved Gjerrild Klint, og vi blev enige om , at det skal gøres fuldstændig lige som sidst !
Nedenfor ser i programmet, tilmelding foregår på Forum, og hvis der er spørgsmål, så henvend jer til Jørgen.
PROGRAM for OBK-tur til Gjerrild Klint den 6-7. september 2022
Vi har lejet det gule hus fra tirsdag til onsdag. Huset ligger lige ned til stranden ved Gjerrild Klint. Huset har 18 sovepladser, køkken, spise- og opholdsrum og et antal soverum. Med 18 sovende vil der være overfyldt, vi regner med at sove ca 12 som sidst.
Når vi kommer derud først i september, er der gode chancer for at fange fladfisk, fjæsing, makrel, sej og havørred. Der kan fiskes med både bundsnøre, spin og flue. Sidst havde vi problemer med at skaffe sandorm, så det klarer man selv. Jan prøver at lave et fællesindkøb. Ellers er LystFisk i Randers er et godt bud.
Vi kører fra Sønder Mølle tirsdag den 6. kl. 9.00, og vi har madpakker med. Sovepladserne fordeles ved lodtrækning – så må man bytte, hvis det kniber med at komme op i overkøjen. Der er madrasser på sengene, men ikke dyner eller lignende.
Vi fisker tirsdag eftermiddag for at fange lidt til aftensmaden, som ellers bliver ret simpel. Vi køber koteletter og pølser til grillen og noget kartoffelsalat. Hvis nogen vil hæve niveauet lidt, vil det være rigtig fint.
Efter aftensmaden fisker de mest ivrige havørreder og makreller, de plejer at komme tæt på land hen på aftenen.
Onsdag er der købt ind til morgenmad og lidt til frokost. Vi fisker om formiddagen, spiser frokost, rydder op, gør rent op og forlader huset. Hvis nogen vil fiske mere, er de velkommen til det.
Huset koster 1200 kr i leje plus lidt for el og vand.
Madvarer bliver som nævnt i den billige ende, og man tager selv drikkevarer med.
Vi deler udgiften, som jeg regner med bliver på ca. 250 kr. pr mand.
Hvis man vil deltage tirsdag, men ikke overnatte, bliver prisen ca 150 kr.
Tilmelding på Forum
Nyhedsarkiv
Laksepremiere i Vorgod å den 16. april | 12. apr |
Referat fra bestyrelsesmøde den 28. februar | 6. mar |
Temaaften om Hjarbæk Fjord | 6. mar |
Kom til Premiere den 1. marts | 24. feb |
Laksekonkurrence i Gudenåen den 6. april | 23. feb |
Båd nr 2 på Hald sø er klar | 22. feb |
Har du lige en halv time ? | 16. feb |
Foredrag om søerne en kæmpe succes | 15. feb |
Lær at fiske i Viborgsøerne | 8. feb |
Generalforsamling. referat | 4. feb |
Generalforsamling, beretning | 4. feb |
Bådene på Viborgsøerne klargjort | 1. feb |
Sådan fisker du i Hald sø | 25. jan |
Spinnerbyg den 24. januar | 19. jan |
Indkaldelse til generalforsamling den 25. januar 2024 | 10. jan |
2024 - hvad sker der i foreningen ? | 31. dec |
Så er det endelig Jul | 24. dec |
Juleafslutning | 4. dec |
Grus i Krobækken ved Hald sø | 19. nov |
Fluebinding | 13. nov |