Fiskbæk å, beskrivelse

Det gode havørredfiskeri er for alvor ved at vende tilbage til Fiskbæk å, det har blandt andet udmøntet sig i, at der for ikke så længe siden blev fanget en fisk på over 10 kg. 

Efter mange år med miljøvenlig grødeskæring, udsætning af fisk og etablering af gydebanker, er det gode havørredfiskeri på vej mod tidligere tiders niveau, hvor Fiskbæk å var foreningens absolutte topvand. 

Fiskbæk å gennemløber store, næsten øde områder med enge og udyrkede arealer. Foreningen har fiskeretten på omkring 25 km, fra lige vest for Ravnstrup til udløbet I Hjarbæk fjord. 

Havørredfiskeriet I Fiskbæk å foregår hovedsagelig tæt langs åens grødekanter hvor havørreden står i skjul, og specielt om aftenen lader de sig lokke ud til flue, spinner eller wobler. Åens lidt kanalagtige karakter og langsomt henglidende strøm, tiltrækker også mange af fjordens steelheads, der ofte træffes i småflokke.



© 2023 Viborg Sportsfiskerforening
Log ind som administrator