Referat fra bestyrelsesmøde 15. juni

16. juni 2022

Referat fra VSF bestyrelsesmøde onsdag den 15. juni 2022

Afbud fra Søren, Jens og Henrik

1. Godkendelse af dagsorden.


2. Godkendelse af referat.


3. Næste møde ? Mad ?

10. august. Kenneth tager mad med


4. Meddelelser/orientering

a Evaluering, begynderkursus

Stor succes, 14-16 deltagere pr aften, og god interesse. Bør gentages næste år.


b Tilskud til ny båd

Vi har søgt fondsmidler, Afgørelse om 4-5 mdr.


c Møde med Ålestrup, DTU rapport

Aftalt til 14. september. Jørgen inviterer Ålestrup. DTU-rapporten kommer nok sidst på året, da tællerne står der endnu.


d Vådområdeprojekt, Jordbro å

Jørgen har været til opstartsmøde. Fint at kommunen inviterer os. Genslyngningen foregår i sort engjord, så det er tvivlsomt, om resultatet bliver særlig godt, men om ikke andet giver det adgang til gode steder højere oppe i systemet.


e Elfiskekursus

Der er ikke brug for ”genopfriskningskurser” lige nu, da vore tre elfiskere Steffen, Kokholm og Bilgrav har godkendelse indtil 2024.


f. Kend din å.

Meget svingende deltagelse, men vi fortsætter næste år. Nogle efterspurgte fluebinding – Jørgen spørger De Bindegale, om vi kan invitere nogle med der.


5. Regnskab og medlemstal

Ingen særlige meldinger om regnskabet. Vi er lige nu 20 medlemmer færre end samme tid sidste år.


6. Vandløbsrestaurering. Skal vi have noget sat i gang?

Vagn, Kenneth og Jørgen ser på Præstegårdsækken og på Mønsted å ved hovedvejen. Samtidig ser vi på, hvad der skal rettes ved de nye gydebanker i Jordbro å.


7. Sæl- og skarvskræmmer ved Virksund. Kan ikke gennemføres, da sælskræmmere vil genere odderne, der lever i eller passerer området. De er meget, meget fredet, så en ansøgning har ingen chancer.


8. Jagt på skarver, organisering via jagtforeninger.

Jørgen er i gang. Har positiv tilbagemelding fra Roum Jagtforening, og den første, nye skarvjæger har meldt sig.


9. Hjarbæk Fjord, DSF’s kysthjælpere

Ikke behandlet – Henrik var til møde om Hjarbæk fjord samme aften.


10 Skæring af stier ved åerne.

Vagn tog grej med hjem for at skære ved Jordbro

Johnny overvejer at skære ved Fiskbæk

Jørgen opfordrede på begynderkurset medlemmerne til selv at tage en tur med klipperen.


11. Pensionisterne

Tilslutningen til møderne er faldet. John tager det op med lederne af gruppen. Flemming spurgte, om OBK’erne kunne fælde et træ, som er ved at falde ned over Karlos hytte.


11. Evt

© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator