#1

OBK mødet d. 28.04.22

Skrevet af Jan Lind d. 28. april 2022 14:03

Vi var ‘bare’ 15 mand i dag.
Svend og Toppenberg havde rundet et hjørne, og medbragt diverse drikkelse og ekstra pålæg til rundstykkerne.
Intet specielt til fangstrapporten, men Erik havde fået godt 100 sild, lokalt, fanget i net,
så han havde haft travlt med filetering, hvilket kunne ses på den forbinding, han slæbte rundt med.

OBK fisketuren til Vorgod på tirsdag aflyses, da laksekvoten forventes at være opbrugt inden da; samtidig er det vist heller ikke så smart, at vi har så mange arrangementer lige i rap; vil blive taget op næste gang (på stormødet).

Opjusteringen af rundstykke betalingen vil også blive taget op på stormødet; det samme med aktivitetskalenderen.
Det er lidt svært at finde ud af, hvor og hvornår, vi kan fange nogle sild i Virksund; det ser ud til, at de flere gange er gået gennem slusen og ind i Hjarbæk fjord.
Ligeledes er det observeret, hvordan sælerne formelig laver storjagt på fiskene.
Der efterlyses information her på Forum, når der skulle være chance, for nogle sild; så skriv venligst straks, når der skulle være en mulighed.

Efter kaffe og rundstykker, var vi nogle stykker, der fandt vores fluegrej frem, og under behørig instruktion, øvede vi os på græsplænen; nu må vi så se, hvor mange, der skifter til flue på næste P&T tur på onsdag d. 4. maj (9-13 Gudenådalen).

Svar "OBK mødet d. 28.04.22"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator