#1

OBK mødet 26.10.23

Skrevet af Jan Lind d. 26. oktober 2023 15:49

Vi var sørme 19 mand i dag, så det var lige før vi var nervøse for, om de indkøbte rundstykker slog til; det gjorde de, men der var ikke mange ekstra, til de rigtig morgen sultne.
Fangstrapporter:
Som skrevet andet sted, var vi på P&T tur i tirsdags, og det blev til 5 ørreder,
samt et par skaller, til de hjemmehørende Skyggehale-hejrer.
Verner har været flittig ved Simested og Jordbro Mølle åerne, men det kan godt være lidt svært at færdes der i øjeblikket, pga høj vandstand.
Ved Simested blev det til en pæn havørred på 50 cm, fanget på flue (Uldsokken), men en del flere under målet.
Ved Jordbro så han en 3-4 kg fisk ved Spejderhytten, hvor han også næsten blev væltet af et krondyr (kalv), ligesom han spottede en silkehejre.
Jørgen har været en tur på VestFyn, hvor det blev en HØ på 42 cm, med klippet fedtfinne, det blev også til et halv kg champignon, på en tilstødende ‘mark’.

Havturen fra Vorupør, blev gennemført i andet forsøg, 12 mand, ingen blæst, ingen strøm, de sejlede 40 km ud på Nordsøen; der blev fanget en stor blæksprutte,
som man brugte som ‘levende agn’; da der ikke var megen strøm, kunne man ‘nøjes’ med 125 g. blylod; pga de store dønninger fra netop overstået storm, var der et par stykker, som døjede lidt med søsyge, der blev fanget lange (op til 5,5 kg) samt torsk.
Fra Jordbro er der i forbindelse med grødeskæring, spottet en havørred på omkring 1 meter (10 kg).
Efter P&T i Skyggehale var Buch og Ballentin en smut omkring Karup å, Bøgelund, nedstrøms dambrug, godt sted for bækørred og regnbueørred.

Bådene i Nørresø havde taget lidt skade ved den sidste storm, visse beslag udskiftes.

Klubaktiviteter/klubmøder:
Se indbydelser andet sted på hjemmesiden (fluebinding, spinnere mm); alle forslag er meget velkomne.

Der blev nævnt, at der ville være et ‘hold vejret i et halv minut’ ved Hjarbæk på søndag kl. 11.30, men kigger man i Folkebladet, så er det altså på lørdag; jeg har Googlet for at finde ud af, om det var lørdag eller søndag, men indtil nu intet resultat.

Og så er det jo snart tid til Julefrokosten, den 12. i 12. kl. 12, pris 100 kr., vi studerer stadig diverse reklamer/muligheder.

Billedet viser en af Verners favorit fluer Uldsokken.

#2

Jørgen Buch

26. oktober 2023 16:05

Hjarbæk er søndag den 29. oktober kl. 11.30.
Det ligger på vores side på facebook, men jeg fandt, at der var så meget andet nyt på hjemmesiden, at det slog til med facebook.
Tryk på "facebook" her på forsiden, så er du på sporet.
Jørgen

Svar "OBK mødet 26.10.23"


Billeder
Sikkerhed

Hvad er forkortelsen for Viborg Lystfiskerforening

Forum

Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.

Hold en god tone og en saglig debat. 


Opret forumtråd
© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator